Privat pasning?

Privat børnepasning er det der før hed privat dagpleje. En lov fra 2018 betyder at det kun er ansatte i kommunen der må bruge denne beskrivelse. Reelt set er der ingen forskel.

At have en privat pasnings ordning betyder for dig og dit barn, at du altid skal aflevere dit barn det samme sted.

Gæstepleje er der ikke noget der hedder. Skulle jeg have en sygedag, er det bedst at du selv finder en pasning. Ved kortere afløsning ved f.eks. lægebesøg, har jeg en afløser klar.

Det betyder også mere frihed for dit barn og os. Vi bestemmer selv vores hverdag.

Og sidst betyder det at jeg ikke er bundet til kommunegrænserne. Hvis du bor i en anden kommune, men arbejder tæt på mig, så kan jeg have dit barn, mens du er på job. Det betyder at du er sammen med dit barn i længere tid.

Ellers er der ikke den store forskel på kommunal dagpleje og privat pasning, men vil du vide mere så skal jeg have dig til at kigge på Ringsted kommunes hjemmeside, der står noget mere om det.